Argentina – Dag 11

I dag forlader vi det sydlige Argentina for at flyve til Buenos Aires.
Først to billeder fra Bariloche

Det berømte klokketårn i Kopi-Alpe-stil.

Udsigten over søen ved Bariloche
Så et par billeder fra Buenos Aires

Plaza del Mayo

Det røde palæ, hvor Juan og Evita Peron holdt deres taler til nationen.

Argentina – Dag 10

Dagens program lød på sightseeing omkring San Carlos de Bariloche, der er en af Argentinas smukkest beliggende byer. Der er både skisport i juli måned, hvor det er vinter og masser af natur. Desværre viste vejret sig ikke fra den bedste side, men heller på en turistet dag end under damptogsturen.

Et skisportssted om efteråret ser altid lidt trist ud.

Fantastisk flot natur omkring San Carlos de Bariloche.

Argentina – Dag 9

Sidste dag med damptog. Vi skal videre til San Carlos De Bariloche i eftermiddag.

Udover smalsporsbanen til Esquel har Ingeniero Jacobacci også en bredsporsbane til San Carlos de Bariloche. De to baner følges ad nogle km ud af byen.
Vi fotograferede solopgangen lige vest for byen hvor de to baner stadig deler spor.

Her grener smalsporet fra bredsporet. Et enligt signal beskytter overgangen.
Herefter havde damplokomotivet et nedbrud, idet kobbelstangen i venstre side blev bøjet. Det var held i uheld at dette skete på den sidste dag, så vi ikke mistede for meget.

Det er svært at se på billede, men det er drivstangen bag kobbelstangen, der er bøjet.

Argentina – Dag 8

Desværre er maden hernede forfærdelig. Jeg havde glædet mig til dejlige bøffer og dejlig rødvin.
Det er åbenbart umuligt at opdrive i Chubut-provinsen.

Her er aftensmaden på stamrestauranten i El Maiten. Det tog 45 minutter fra vi kom til fik en bøf, der var forkullet. Dertil grøn salat! ikke meget at spise en voksen mand af med.
Morgenmaden er ligeledes et kapitel for sig

Dette er morgenmaden til 5 sultne voksne mænd. Der er te og kaffe, tørre kiks og sandkage!
Problemet er at vi tager afsted før supermarkedet åbner og kommer hjem efter det er lukket.
I supermarkedet kan man nemlig købe den lækrest skinke og chorizo og dejligt brød. Men hverken restauranten eller hostellet køber åbenbart ind der!
Vi overlever, men det er bestemt ingen gourmet-tur. Maden er lysår værre end nogen anden FarRail tur jeg har deltaget i. Peter og jeg sidder og tænker tilbage vor madmor i Viseu du Sus i Rumænien, der diskede op med den ene lækre ting efter den anden……

Her er et billede fra hovedvejen mellem El Maiten – Cerro Mesa – Ingeniero Jacobacci. Udover at det er sejt at opkalde byen efter jernbanens bygmester er det synd for manden at byen kun nås efter timelange kørsler af vaskebrætsagtige grusveje.

Den er god nok. Byen hedder vitterligt Ingeniero Jacobacci.

Argentina – Dag 7

Efter endnu en “vidunderlig” bustur på 3 timer af hullede grusveje var det tid til at lege i kløften ved Cerro Mesa.


A bridge too far?
Bemærk det totale fravær af rækværk og øvrigt sikkerhedsudstyr..

Argentina – Dag 6

I dag stod den på en lang køretur.

Først i vores tog, hvor vi brugte hele dagen på at køre til Cerro Mesa ca. 125 km nord for El Maiten.

Derefter 3 timer i bus efter mørkets frembrud til at køre hjem til hotellet i El Maiten igen.

Argentina – Dag 5

I dag stod programmet på en forfølgelse af det ordinære damptog mellem Esquel og Nahuel Pan

Derefter videre til nationalparken Los Alerces for at se denne meget flotte natur